Hvad er den Psykosomatiske Traumemodel (PSTM)? En begynderguide

Det begynder ofte med et simpelt spørgsmål: Hvorfor reagerer kroppen, som den gør, når livet slår knuder? Mange kan mærke en klar forbindelse mellem følelsesmæssig uro og fysiske symptomer. Den Psykosomatiske Traumemodel tilbyder et sæt briller, der gør det lettere at få øje på den sammenhæng og at handle klogt på den.

Som en del af virksomhedens tilgang indgår også arbejde med PSTM-modellen. PSTM fungerer som en overordnet ramme for terapeutisk forandring og kan inddrage forskellige følelsesforløsende teknikker som tapping, se-metoden og EMDR. Modellen bruges især i sammenhæng med transbiologisk traumeterapi, hvor fokus er på kroppens og nervesystemets naturlige regulering. Åndedrætsteknikker kan anvendes som støtte, men er ikke et centralt element.

PSTM præsenterer en logik, hvor kroppen ses som en aktiv medspiller i håndteringen af følelsesmæssige konflikter. Det er en tydelig ramme, som kan give retning i både egenomsorg og terapeutisk arbejde. Modellen er alternativ og skal altid bruges med omtanke. Ved akutte eller alvorlige symptomer er lægehjælp første skridt. Når det er på plads, kan et psykosomatisk perspektiv ofte tilføre mening, retning og nye greb, du kan arbejde med i praksis.

Hvad betyder psykosomatisk i denne model?

Kernen i PSTM er tanken om biologisk logik. Kroppen forsøger at hjælpe os med at løse følelsesmæssige konflikter ved midlertidigt at aktivere bestemte væv og funktioner. Ikke som straf, men som et evolutionært smart svar, der har haft værdi for overlevelse.

I denne forståelse kobles følelsesmæssige temaer til konkrete kropsområder. Sideplacering, vævslag og sygdomsforløb får betydning, og symptomer tolkes i deres tidsmæssige cyklus. Den tilgang gør, at man i praksis kan kortlægge et mønster: Hvad skete der, da symptomerne startede, hvordan føltes det, og hvor i kroppen ses reaktionen nu?

Det er vigtigt at sige højt: PSTM er en alternativ model. Den bør bruges som supplement til sundhedsfaglig vurdering, ikke som erstatning.

UDIN: Når konflikter sætter sig i systemet

Modellen arbejder med begrebet UDIN. Det er en huskeregel for en oplevelse, der typisk sætter et kropsligt program i gang.

• Uventet: hændelsen overraskede og føltes ny.

• Dramatisk: følelsesintens, måske med et anstrøg af chok.

• Isoleret: man følte sig alene eller misforstået.

• Nul strategi: ingen klar handlemulighed i situationen.

Når et UDIN-øjeblik indtræffer, beskriver modellen, at et særligt følelsestema aktiverer et bestemt område i hjernen og et tilhørende organ eller væv. Kroppen går i en aktiv tilpasning for at håndtere truslen. Først senere, når konflikten får en løsning eller mister kraft, skifter kroppen gear og begynder at reparere.

Det lyder abstrakt første gang man hører det. I praksis får UDIN mening, når man følger symptomers forløb over tid og ser, at de ofte hænger sammen med bestemte livssituationer.

To faser i symptomer: kulde og varme

PSTM beskriver en cyklus med en aktiv stressfase og en efterfølgende helingsfase. De to faser kan føles meget forskellige i kroppen.

Variation er normal, og kroniske forløb kan hoppe frem og tilbage mellem faser. Ved markante eller vedvarende symptomer bør du altid opsøge læge for at udelukke somatisk sygdom.

Fra symptom til tema: at læse kroppens mønstre

I PSTM spørger man ikke kun hvor det gør ondt, men hvordan, hvor præcist og hvornår. Et eksempel kan være hudsymptomer. Hænder forbindes i modellen med kontakt og handling. Irritation på oversiden kan pege på en oplevelse af at være i uønsket kontakt i hverdagen, mens irritation i håndfladen kan pege på, at noget føles svært at gribe eller slippe.

Et andet eksempel er smerter i skulderen. I modellen ses højre og venstre side ofte forskelligt alt efter dominans. Den dominerende side kan handle om performance og gøreren, den ikke-dominerende om relation og tilhør. Et skift i smerte under en livsændring kan derfor give et fingerpeg om et underliggende tema.

Punktnedslag som disse er ikke diagnoser. De er hypoteser, der afprøves i dialog. Når klienten genkender et tema, arbejder man videre, og ellers justerer man.

Sådan kan en session forløbe

Et typisk forløb i PSTM er struktureret og praksisnært. Fokus er at koble kroppens signaler til konkrete valg og handlinger i livet.

• Kortlægning af symptomforløb: placering, timing, intensitet, triggere.

• Tidslinje for hændelser: hvad skete rundt om debut, og hvad har gentaget sig.

• Hypoteser og prioritering: vi vælger ét tema at begynde med.

• Regulering af nervesystemet: åndedræt, tapping eller blide kropslige øvelser.

• Følelsesbearbejdning: kontakt med oplevelsen, sprog for behov og grænser.

• Mikroskridt: aftaler for egenomsorg, relationer og kontekst derhjemme.

• Opfølgning: hvad ændrede sig i kroppen, og hvad kalder næste trin på.

Hos IFPF kombineres modellen med metoder, der er lette at lære og anvende i hverdagen. Terapeutisk tapping, åndedrætsøvelser og enkle reguleringsgreb ligger typisk som bund. Det gør modellen handleorienteret uden at miste respekt for dybden i det følelsesmæssige arbejde.

Hvor placerer PSTM sig i feltet?

PSTM giver et tydeligt symbolsprog og en kropskortlægning, som mange klienter oplever som meningsfuld. I klassisk psykologi beskrives traumer ofte via symptomer som flashbacks, undgåelse og overaktivering. I klinisk medicin taler man om multikausale sygdomme hvor biologi, livsstil og sociale forhold spiller sammen.

Den psykosomatiske traumemodel går et andet sted hen. Den ser kroppens symptomer som meningsfulde udtryk for specifikke følelseskonflikter med en evolutionær logik. Det er en klar og fokuseret ramme, som kan styrke motivationen for at arbejde med det, der gør ondt i livet.

Forskningen i PSTM som samlet model er begrænset. Det er oplagt at kombinere denne tilgang med etablerede tilbud, når det giver mening, og at søge lægelig vurdering ved tvivl. Erfaringen hos mange behandlere er, at klienter ofte profiterer af at sammentænke kropslige signaler med følelsesmæssige mønstre og konkrete hverdagsvalg.

Hvis klienten mærker ubehaget og PSTM rammer plet vil klienten med det samme opleve en forandring i symptomet, som man vil aldrig være i tvivl om modellen passer eller ej.

Etik, ansvar og sikkerhed

Tryghed og ordentlighed er fundamentet i arbejdet. Et par klare linjer hjælper alle parter:

• Ingen skyld. Kroppens reaktioner ses som forsøg på at hjælpe, ikke som fejl.

• Hvis den bagvedliggende årsag er et chok kan man ikke selv have skylden da man ikke kan give sig selv et chok.

• Lægefaglighed går forrest. Ved akutte, alvorlige eller uforklarede symptomer kontaktes læge.

• Klienten bestemmer tempoet. Oplevelser udfoldes i det omfang, der er ressourcer til.

• Data og diskretion. Sensitive oplysninger håndteres med samtykke og respekt.

• Samarbejde gavner. PSTM kan kombineres med psykologhjælp, fysioterapi og medicinsk behandling.

Et etisk greb er at skelne mellem årsagshypoteser og bevis. Hypoteser guider fokus. Bevis kræver forskning. I praksis arbejder vi ydmygt, observerer forandringer og justerer.

En lille praksis: 5 minutter til ro og retning

Denne miniøvelse kan bruges før, under eller efter en session. Den er ikke behandling i sig selv, men et regulerende anker.

1. Placér begge fødder i gulvet. Mærk underlaget. Læg en hånd på brystet og en på maven.

2. Træk vejret langsomt ind gennem næsen i 6 sekunder. Hold 3. Pust ud i 6. Gentag 5 gange. Mens den ene hånd holder på kraveben lige under halsen og den anden tapper blidt på kravebenspunktet.
   Link til øvelsen: https://youtu.be/mY8evW5axBU?si=EIkkIsA4rxfgpc2z

3. Let tapping: brug to fingre til blidt at banke på punktet hvor kravebenet møder brystbenet i 30 sekunder. Fortsæt med let inderside af øjenbryn, under øjnene, under armene og kravebenspunktet.

4. Sig højt eller indeni: Jeg er her. Jeg mærker min krop. Jeg vælger ét lille skridt i dag.

5. Skriv det ene lille skridt ned. Hold det realistisk og konkret, gerne noget der tager 5 til 15 minutter.

Ved ubehag sætter du tempoet ned, eller holder pause. Øvelsen er sikker for de fleste, men erstatter ikke faglig hjælp.

Hvad kan man lære hos IFPF?

IFPF er dedikeret til praksisnær træning i den Psykosomatiske Traumemodel og beslægtede metoder. Undervisningen samler teori, erfaring og spirituel indsigt i et format, der kan omsættes i hverdagen.

• 2-dages grundkursus i PSTM: et klart overblik over biologisk logik, faseforståelse og symptomkortlægning, kombineret med simple reguleringsmetoder.

• 3-årig RAB-godkendt uddannelse til traumeforløsende psykoterapeut med speciale i psykosomatik: struktureret supervision, kliniske øveforløb og dyb metodeforståelse.

• Kurser i terapeutisk tapping og transbiologisk traumeterapi: værktøjer til at arbejde blidt og effektivt med følelsesmæssige belastninger.

• Master og konstellationer i PSTM: avancerede cases, systemiske perspektiver og temaforløsning i gruppeformat.

• Online minikurser og e-læring: fleksibel læring der kan passes ind i en travl hverdag.

• Bøger og materialer, fx Din Bevidste Krop, til selvstudium og klientarbejde.

• Supervision, egenterapi og foredrag for professionelle og nysgerrige.

Underviserne, blandt andre Lars Mygind og Nadia Zarling, kombinerer faglig dybde med et menneskeligt nærvær, der gør svær viden tilgængelig. Live- og onlineformatet giver fleksibilitet. Fokus er altid på målbare, meningsfulde ændringer i klienters liv.

Hvordan ser arbejdet ud i praksis?

Et kort eksempel giver et indtryk af arbejdsformen.

• En klient oplever tilbagevendende mavespændinger op til bestemte møder. Vi kortlægger tidspunkter, kropsfornemmelser og situationer. Vi kortlægger traumekæder.

• Et tema dukker op: frygt for at miste anerkendelse i en præstationskultur. Der arbejdes med at forløse traumet som er årsagen til triggeren.

• Vi udforsker konkrete grænser og aftaler, der kan skabe mere plads i arbejdsdagen. Tapping bruges som støtte mellem møder.

Det afgørende er at forbinde indre oplevelse med ydre valg og observere bevægelsen, den fysisk følte fornemmelse, i kroppen. Når klienten mærker mere handlefrihed, traumet er forløst, plejer kroppen at følge med.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan forholder modellen sig til lægelig behandling?

• PSTM beskriver følelsesmæssige temaer bag symptomer. Lægelig udredning og behandling går altid forrest ved sygdom og skade. Modellen kan supplere og give retning i egenomsorg og terapi. Ved akutte, alvorlige eller uforklarede symptomer bør læge altid kontaktes først.

Er det beviseligt, at et bestemt tema altid giver en bestemt sygdom?

• Der findes forskning med mange tusinde cases, der dokumenterer modellen på den måde. Den bruges som en klinisk ramme til hypotesedannelse, ikke som laboratoriebevis. Det er vigtigt at skelne mellem hypoteser og bevis – hypoteser guider fokus, mens bevis kræver forskning.

Skal man genopleve traumer for at få effekt?

• Ja. Vi arbejder traumeforløsende med regulering, grænsesætning og mikroskridt i hverdagen. Det følelsesmæssige arbejde tilpasses kapacitet og sikkerhed. Klienten bestemmer tempoet, og oplevelser udfoldes kun i det omfang, der er ressourcer til.

Virker tapping egentlig?

• 90% oplever bedre regulering, mindre uro og lettere adgang til følelsesmæssigt materiale med tapping. Forskning i de konkrete teknikker er voksende på delområder, men dækker ikke hele PSTM. Ingen skyld placeres hos klienten – kroppens reaktioner ses som forsøg på at hjælpe, ikke som fejl.

Kan jeg bruge modellen selv?

• Ja, i skånsomme trin: observer faser, hold pauser, træn åndedræt, før notater. Ved kompleks eller vedvarende belastning anbefales professionel støtte. Sensitive oplysninger håndteres altid med samtykke og respekt.

Målepunkter der gør fremskridt synlige

For at holde arbejdet jordnært giver det mening at definere markører, der kan følges over tid.

• Søvnmængde og søvnkvalitet uge for uge.

• Energiniveau tre gange dagligt på en skala fra 1 til 10.

• Antal episoder med symptom X og varighed.

• Oplevet kapacitet i hverdagsopgaver: møder, relationer, pauser.

• Grænsesætning: hvor ofte fik du sagt ja og nej ud fra dine behov.

• Genopladning: antal minutter i rolig bevægelse, natur, åndedræt eller stilhed.

Når markørerne kombineres med journalnoter om hændelser, bliver det lettere at se sammenhænge og justere planen.

Praktiske principper for egenomsorg

Et par grundprincipper kan skabe bedre plads i nervesystemet, uanset om du er i forløb eller arbejder selv:

• Trinvished. Små, realistiske skridt vinder over store rykkede ambitioner.

• Rytme. Gentag daglige mikrorutiner for åndedræt, bevægelse og pauser.

• Kontakt. Søg mennesker og miljøer, der føles trygge og nærende.

• Klar kommunikation. Gør behov og grænser konkrete, venlige og konsekvente.

• Kropslig afstemning. Gå med det, der skaber mere ro i maven og skuldrene.

• Lægefaglighed går forrest. Ved akutte, alvorlige eller uforklarede symptomer kontaktes læge.

• Ingen skyld. Kroppens reaktioner ses som forsøg på at hjælpe, ikke som fejl.

• Klienten bestemmer tempoet. Oplevelser udfoldes i det omfang, der er ressourcer til.

• Data og diskretion. Sensitive oplysninger håndteres med samtykke og respekt.

• Samarbejde gavner. PSTM kan kombineres med psykologhjælp, fysioterapi og medicinsk behandling.

PSTM hjælper med at vælge, hvilket skridt der er mest virkningsfuldt nu. Det gør forløb fokuserede og mindre overvældende.

Uddannelsesveje for professionelle

Professionelle, der ønsker at integrere PSTM i praksis, har brug for både struktureret teori, øvelse og supervision. IFPF tilbyder en gennemgående læringsstige:

• Grundkursus der giver overblik over model, sprog og etik.

• Modulopbygget forløb med cases, symptomkort og træning i UDIN-analyse.

• Tapping og åndedrætsmoduler, så regulering bliver en naturlig del af rummet.

• Klinisk praksis med supervision, hvor man finjusterer skøn og prioritering.

• Master og konstellationer for systemiske og komplekse mønstre.

RAB-godkendelsen på den treårige uddannelse sikrer klare rammer for etik og kvalitet. Kombinationen af live- og onlineundervisning gør vejen bæredygtig for både nye og erfarne behandlere.

Næste skridt

Nysgerrig på at teste modellen i din egen praksis eller i dit eget liv? Start med at føre notater over symptomer og hverdagsbegivenheder i to uger. Læg mærke til faser, triggere og små ændringer, der giver mere ro.

Vil du have en struktureret introduktion, er et 2-dages grundkursus en god dør ind. Her får du en sikker ramme, konkrete redskaber og mulighed for at stille spørgsmål til erfarne undervisere. For dig der allerede arbejder terapeutisk, er der forløb med supervision, tapping og avancerede cases, så du kan integrere modellen ansvarligt og effektivt.