Fortællinger - hoste

Kære Nadia :)

Jeg tillader mig at skrive til dig, da jeg føler jeg har brug for at komme af/ud med min historie - og mine nærmeste har ikke samme tro på/forståelse for metasundhed som jeg.

Jeg er meget inspireret af dig og al din viden om metasundhed.

Det bliver et langt skriv fornemmer jeg,og du behøver ikke læse det  - du får sikkert masser af sådanne mails - det er nok for mig at få min historie nedfældet til en, der kan se det samme som jeg, 

Og måske tager jeg fejl, da jeg ikke har ret meget viden om emnet..

Jeg har landet nogle store indsigter i forhold til min lænd, som gør at jeg nu er (99%)smertefri- og en masse brikker er faldet på plads.

Jeg har ikke den store kendskab til metasundhed endnu, men har snuset til det i perioder, og nu har det for alvor bidt sig fast efter min oplevelse.

jeg har været gravid 2 gange, begge gange udløste bækkenløsning som jeg ingen af gangene fik genoptrænet efterfølgende

Jeg fik for 4.5 år siden en akut discus i lænden, som jeg kom godt ud af, via et forløb ved en kiropraktor.

Disse 2 ting har gjort at jeg har været overbevist om at min lænd var frygtelig svag.

Efterfølgende larmede lænden i perioder. Det var ok smertemæssigt, og jeg sagde til mig selv i flere år, at det var en kombi af manglende genoptræning fra  2 gange bækkenløsning, samt eftervirkninger af den der discus.

Efter et par år tog det til, og jeg begyndte at gå til kiropraktor on/off, og som altid, kom smerterne tilbage efter noget tid.

Jeg blev scannet, og meget tydeligt på billedet viste sig en lille diskusprolaps godt gemt væk, langt inde i lænden bag nerver,bruskskiver osv. Jeg fik at vide at ingen læger ville operere på det sted.

Det var ok - nu vidste jeg den var der, og besluttede mig for at tage det ind og leve med det. Når det gjorde ondt, var det ok - jeg vidste jo hvorfor og prøvede at tage det roligt og levede bare med den.

Samtidig var jeg frygtelig bange for at få en akut discus igen - for det er noget af det mest smertefulde jeg har oplevet.

Det fungerede fint indtil forår 2023.

Smerterne tog til og hele mit bevægeapparat blev stille og roligt mere og mere udfordret. Jeg kunne ikke sove ordentligt om natten for smerter. Jeg kunne i bogstaveligste forstand ikke komme ud af sengen om morgenen. Bare det at tage strømper på fremkaldte tårer.

Jeg begyndte at forløb ved fysioterapeut i august med gode øvelser. Men det varede ikke længe, så kunne jeg heller ikke de øvelse mere, pga tiltagende smerter, ømhed og stivhed i kroppen. Jeg fik frygtelige smerter ned i højre ben, som var uudholdelige hver aften, og når jeg skulle på toilettet om morgenen, kunne jeg ikke sidde normalt. Jeg var nødt til at støtte i med hænderne på brættet for at kunne sidde nogenlunde og tisse. Min krop gjorde SÅ ondt og var SÅ stiv hele tiden.

Jeg tog til lægen i oktober, som godt kunne se at der var noget galt. Hun gav mig stærkt smertestillende medicin mod nervesmerter i benet, for alt tydede på at der bl.a var en nerve i klemme, og henviste mig til rygcentret.

Pillerne hjalp rigtig godt og smerterne i benet forsvandt. 

På rygcenteret i november blev jeg grundig undersøgt af en kiropraktor. Hun var enig i at en nerve var i klemme - hvilket også blev understøttet af at medicinen hjalp rigtig godt. Hun henviste mig til en MR scanning for at finde ud af hvad der var eller galt. For noget var ikke som det skulle være, sagde hun. Og det vidste jeg godt. Jeg VIDSTE, der ville være noget på scanning som kunne give en forklaring.

Jeg talte også med en fysioterapeut.

Og da jeg for - jeg ved ikke hvilken gang - fortæller ham min historie og jeg ENDNU engang får sagt højt at :"JEG ER PISSE BANGE FOR AT FÅ EN AKUT DISCUS IGEN"  - så skete der noget i mit hoved. Det gik pludselig op for mig, at det var jo det jeg var. Frygtelig bange for at det skulle ske igen med en akut discus. Det har en fys engang fortalt mig - at det vil ske igen. Jeg blev næsten helt rørt og glad og lettet - for tænkt hvis alt dette "bare" var en frygt/angst. 

Som fysén på rygcenteret sagde, så har jeg gået og været så bange, at jeg har spændt og spændt i min krop, så den var helt låst fast. Han gav mig nogle meget brugbare øvelser jeg sagtens kunne håndtere, nu hvor jeg vidste at der ikke ville ske noget.

Men der måtte jo trods alt stadig være noget derinde der ikke var som det skulle være og ikke mindst måtte der være en nervepåvirkning, hvilket han også var enig med egen læge og kiropraktor i.

Jeg gik meget glad og lettet derfra, med en fornyet tro på at de nu IKKE ville finde noget derinde på scanningen ( udover det med nerven) - det handlede om mit hovede. 

Og det begyndte jeg så at arbejde med, samtidig med de nye øvelser og det begyndte at gå fremad og  det gik stærkt.

Jeg fik svar på scanningen 18. januar.  Og der havde jeg det rigtig godt. Der havde dog lige været 2 episoder, hvor smerterne var vendt tilbage igen :

1.gang i december, hvor mine forældre begge fik et sygdomsforløb, hvor jeg pludselig stod med alt og skulle være den voksne og tage store beslutninger på deres vegne

2. gang i start januar, hvor min datter på 16 akut indlægges og bliver diagnosticeret med diabetes 1.

Begge gange nogle meget følelsesmæssige situationer for mig. Ingen tvivl om at de har sat sig i min lænd

Jeg var dog så langt i arbejdes med mig selv og mit hoved at jeg forstod at alt det følelsesmæssige satte sig i min lænd og at det ikke var farligt

Kiropraktoren lyttede og forstod og roste mig. Jeg var virkelig kommet langt og ikke mindst fordi at scanningen viste : ABSOLUT INGENTING. Ingenting. 

Min ryg og lænd ser ud som den skal på en sund kvinde på 47 år.

Der er IKKE nogen påvirkning af nerver - det på trods af at nervemedicin ellers "hjalp rigtig godt". Så kan man snakke om placebo-effekten. Jeg har nu ikke taget medicinen i 3 uger og jeg mærker ingen smerter i mit ben.

Den discus der viste sig på første scanning 2 år forinden eksisterer ikke længere - det på trods af at den har "været grund til frygtelig store smerter og stivhed" i hele mit bevægeapparat.  Kroppen har helet sig selv.

Det er jo crazy.

Jeg fortsatte arbejdet med mig selv, for jeg ville finde ud af, hvorfor/hvordan jeg kunne føle så meget smerte når der ingen fysisk grund var til det.

Da smerterne tager til i august måned, er jeg lige påbegyndt et intenst forløb ved en coach, der omhandler personlig udvikling - 

Jeg tror :  at da jeg starter med at arbejde med mig selv i dette forløb, begynder mit ego at råbe op og laver larm i min lænd for at forhindre mig i at udvikle mig. Jo klogere på mig selv jeg bliver, jo mere tiltager "smerterne" i min lænd

Den akutte diskusprolaps får jeg i efteråret 2019.  

Jeg har hele tiden overbevist mig selv om at den kom fordi min lænd var svag efter to gange bækkenløsning kombineret med hårdt fysisk arbejde i perioder.

I foråret samme år, gennemgik min datter en stor rygoperation. Der gik efterfølgende infektion i operationssåret. jeg havde orlov med hende i 3 måneder og vi var indlagte de 2½ måned.

siden hun var 2 har vi prøvet at finde ud af, hvorfor hun gik skævt. Det tog 8 år at finde diagnosen og især det sidste år op til operationen var vildt hårdt med grimme fejl diagnoser, voldsomme og store undersøgelser og en masse scanninger.

Alt det inkl operationen er jeg nu overbevist om, har sat sig i min lænd. Det var følelsesmæssigt ganske forfærdeligt at være i.

Det er så vildt med alle disse indsigter her.Jeg er blevet så meget klogere, og jeg er stolt af at jeg selv har fundet ud af HVORFOR.

Og jeg føler mig endelig rask, sund & STÆRK.

Jeg ved ikke om hele historien hører under dit fagområde og jeg ved heller ikke om du får læst alt dette.

Har overvejet længe om jeg skulle skrive til dig.

Nu gjorde jeg det :)

Hvis du læste med så langt  - 1000 tak. :)

Jeg overvejer kraftigt at melde mig til nogle af dine kurser

Du er meget inspirerende for mig.

Mvh

Helle Bjerg