PSTM vs kognitiv terapi: Forskelle, fordele og hvornår du vælger hvad

Det kan være forvirrende at stå mellem to ret forskellige forståelsesrammer for psykisk trivsel og kropslige symptomer. Den psykosomatiske traumemodel (PSTM) ser kroppen som en aktiv medspiller, der viser vej gennem symptomer. Den kognitive tradition arbejder målrettet med tanker og adfærd for at skabe målbare ændringer i hverdagens liv. Begge perspektiver kan hjælpe mennesker, bare på forskellige måder.

Formålet her er at give dig et klart, nuanceret overblik, så du kan vælge klogt, alt efter behov, mål og temperament.

To perspektiver på forandring: krop og kognition

• PSTM bygger på idéen om, at specifikke følelsesmæssige temaer er knyttet til konkrete organer og væv. Kroppen ses som meningsfuld og forsøger at hjælpe med at løse et følelsesmæssigt problem gennem biologiske programmer.

• Kognitiv terapi tager udgangspunkt i, at tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd hænger tæt sammen. Ved at udfordre og ændre uhjælpsomme antagelser kan man mindske symptomer og få nye handlemuligheder.

Begge tilgange har noget vigtigt på hjerte. Den ene leder efter følelsesmæssige årsager bag symptomer, den anden arbejder struktureret med det, du gør, tænker og føler her og nu.

Teori og antagelser i korte træk

PSTM har rødder i et holistisk syn på mennesket. Her undersøges:

• Hvad var fasen (aktiv eller regenerende), da symptomet startede

• Hvordan opleves truslen subjektivt, ofte hvad var løsningen

• Hvilket organ er aktiveret, og hvilken følelsesmæssig betydning peger det på

• Hvad skal der til for at kroppen kan slippe programmet og vende tilbage mod ro

• PSTM handler om at komme ned i kroppen og mærke den

Kognitiv terapi bygger på kognitionspsykologi og adfærdsprincipper. Centralt er:

• Identifikation af automatiske tanker og tanke-fejl

• Sammenhæng mellem tanke, følelse, krop og handling

• Strukturerede teknikker der tester tanker i praksis

• Hjemmeopgaver der rykker hverdagen, ikke kun samtalen

• Kognitiv terapi forgår i tænkehjernen

Hvor PSTM søger et følelsesmæssigt kernetema som kan forløses, søger kognitiv terapi et mønster i tænkningen og adfærden, som kan justeres.

Metoder i praksis

PSTM i en session kan bestå af semistruktureret samtale, symptomkortlægning, hintbaserede spørgsmål og kropsorienterede følelsesforløsende teknikker som f.eks. tapping, guidet vejrtrækning og simple somatiske øvelser. Terapeuten hjælper klienten med at forbinde en aktuel eller tidligere følelsesmæssig oplevelse med symptomet og aflade stressresponsen.

Kognitiv terapi har en tydelig ramme. Terapeuten og klienten opstiller mål, arbejder med kognitiv omstrukturering og laver små, kontrollerede adfærdseksperimenter. Ofte indgår systematiske hjemmeopgaver, registrering af situationer og tanker samt gradvis eksponering ved angst.

Begge forløb kan føles aktive. I PSTM er aktiviteten rettet mod forløsning indre følelsesmæssige temaer og kropssignaler. I kognitiv terapi er aktiviteten rettet mod nye strategier i hverdagen og afprøvning af alternative tanker.

Varighed, struktur og uddannelsesveje

• Kognitiv terapi tilbydes ofte som korttidsforløb over 8 til 20 sessioner af 45 til 60 minutter. Der er en tydelig begyndelse, midte og slutning med klare mål.

• PSTM-forløb varierer i længde. De fleste oplever skift på én eller få sessioner, andre arbejder over længere tid med flere lag og flere symptomer.

Hos IFPF uddanner vi behandlere i PSTM, terapeutisk tapping og relaterede metoder. Uddannelsesforløbet rummer både korte kurser og et RAB-godkendt, flerårigt program med supervision og praksisnær træning. Klienter kan møde os i både live- og online-rammer.

En praktisk forskel for dig som klient kan handle om adgang og finansiering. Kognitiv terapi gennem autoriserede psykologer kan i nogle tilfælde få tilskud via sundhedsforsikring eller lægehenvisning. PSTM tilbydes primært privat. Vælg det, der passer din økonomi og tidsramme.

Hvem vælger hvad, og hvorfor?

• Når tankemylder, bekymring og undgåelse dominerer hverdagen, vil mange trives med kognitiv terapi, fordi den giver konkrete værktøjer til at handle anderledes hurtigt.

• Når man har stærkt kropsliggjorte symptomer uden klar medicinsk forklaring, føler en indre sammenhæng mellem symptomer og følelsesmæssige temaer, og ønsker at arbejde direkte med kroppen som guide, kan PSTM opleves meningsfuldt.

Det er normalt at blande tilgange over tid. Mange starter med kognitivt fokus for at stabilisere hverdagen, og søger senere dybere følelsesmæssig bearbejdning. Andre gør det omvendt.

Styrker og begrænsninger side om side

Styrker ved kognitiv terapi:

• Velafprøvet ved angst, depression, stress og PTSD

• Klar struktur, gennemsigtighed og hjemmeopgaver

• God til at styrke mestring og forebyggelse

Begrænsninger:

• Ikke alle oplever, at tanker alene forklarer deres symptomer

• Nogle efterspørger større kropsligt og følelsesmæssigt fokus

Styrker ved PSTM:

• Kroppen inddrages aktivt, og symptomer tolkes som meningsfulde signaler

• Arbejder direkte med følelsesmæssige temaer, ofte oplevet som dybe og personlige

• Kan skabe stærk indre sammenhængsfølelse for klienter, der tænker holistisk

• Kan kombineres med kognitiv terapi

Begrænsninger:

• Mangler uafhængig videnskabelig dokumentation for effekt

• Indikationen er bred i praksis, hvilket kan gøre det sværere at forudsige forløb og resultater

• Dækkes normalt ikke af offentlige ordninger

Uanset valg anbefales altid lægelig udredning ved nye, vedvarende eller forværrede fysiske symptomer. Psykoterapi erstatter ikke akut sundhedsfaglig hjælp.

Sammenligning i overblik

Tabellen forenkler virkeligheden, men den hjælper med at se de tydelige forskelle.

Kan tilgange kombineres i samme forløb?

Ja. En kombination kan give god mening, når:

• du ønsker konkrete hverdagsværktøjer og samtidig vil bearbejde følelsesmæssige spor

• symptomerne skifter mellem psykologiske og kropslige udtryk

• tempoet skal justeres undervejs, så der både er plads til refleksion og til at afprøve nye handlinger

Et eksempel kunne være at bruge kognitive teknikker til at dæmpe angst i hverdagen, mens man i PSTM-sessioner arbejder med et bestemt kropsligt symptom og dets følelsesmæssige historie.

Tre korte cases fra praksis

Case 1, søvnbesvær og bekymring

• En klient med vedvarende tankemylder før sengetid får udbytte af kognitiv registrering af automatiske tanker, søvnhygiejne og gradvis eksponering for at blive i sengen uden at stå op og tjekke mail. På få uger forbedres søvnen. Klienten fortsætter med hjemmeopgaver og oplever bedre dagsenergi.

Case 2, tilbagevendende mavesmerter uden fund

• Efter lægelig udredning uden alarmerende fund vælger klienten PSTM. I samtaler spores en tilbagevendende utryghed i bestemte relationer, og tapping bruges, mens klienten mærker maven og arbejder med grænser. Over flere sessioner falder smerteintensiteten, og klienten beskriver mere ro i kontakt med de pågældende relationer.

Case 3, traumespor og undgåelse

• En klient med ulykke i bagagen undgår nu bestemte steder. Et kombineret forløb giver mening. Kognitiv eksponering gennem små, sikre skridt, og parallelt arbejder klienten somatisk med kroppen og de følelsesmæssige minder, der aktiveres. Efter nogle måneder beskrives større bevægelsesfrihed og færre flashback-lignende reaktioner.

Casene er forsimplede og anonymiserede, men de illustrerer, hvordan valg af metode kan matche mål.

Hvad tilbyder vi hos IFPF?

Hos IFPF arbejder vi med PSTM, terapeutisk tapping og traumeforløsende metoder med fokus på sammenhængen mellem følelser og fysiske symptomer. Vores undervisere, Lars Mygind og Nadia Zarling, forener faglighed med et sanseligt, praksisnært blik for kroppen. Vi tilbyder:

• 2-dages grundkurser i PSTM

• Kurser i tapping og åndedrætsbaserede teknikker

• En flerårig, RAB-godkendt uddannelse med struktureret supervision

• E-læring, bøger og materialer, der gør det let at øve hjemme

• Egenterapi, supervision og foredrag

For klienter betyder det en tilgang, hvor du bliver taget alvorligt i din oplevelse af, at kroppen taler. For behandlere betyder det solide værktøjer til at knytte følelsesmæssige temaer til kropslige udtryk og arbejde sikkert med regulering.

Vi anbefaler altid, at du sørger for relevant lægelig udredning, før du tilskriver fysiske symptomer en psykosomatisk årsag.

Spørgsmål der hjælper dig med at vælge

• Hvad er mit primære mål lige nu, symptomlindring her og nu eller dybere meningsskabelse omkring et symptom?

• Bliver jeg mest motiveret af klare hjemmeopgaver og tydelig struktur, eller af kropsnær refleksion og følelsesmæssigt nærvær?

• Har jeg brug for dokumenteret behandling fordi jeg er stærkt belastet af angst, depression eller PTSD?

• Har jeg mange kropslige symptomer uden medicinsk forklaring, som jeg oplever knyttet til bestemte følelser eller livstemaer?

• Hvad passer bedst til min økonomi og kalender de næste par måneder?

• Ønsker jeg at starte et sted og kombinere hen ad vejen?

Skriv dine svar ned. De afslører ofte retningen.

Praktiske scenarier

• Du har generaliseret angst og undgår sociale situationer. Her vil kognitiv terapi typisk være førstevalg, fordi den retter sig direkte mod bekymringer, undgåelse og eksponering i praksis.

• Du har kroniske muskelspændinger og tilbagevendende mavegener, og du mærker tydelige skift når du står i bestemte følelsesmæssige situationer. Har du fået lægen til at afklare, at der ikke er akut sygdom, kan PSTM være relevant.

• Du har både stress, søvnproblemer og IBS-lignende symptomer. Overvej en kombination, hvor kognitive teknikker stabiliserer dagligdagen, mens PSTM-sessioner adresserer de følelser, kroppen bærer rundt på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg, om PSTM er rigtigt for mig?

• Hvis du intuitivt mærker, at kroppen prøver at fortælle noget gennem symptomer, og du gerne vil arbejde nysgerrigt og kropsnært med det, er det et godt tegn. Samtidig er det vigtigt, at du trives med en tilgang, der ikke er dokumenteret gennem uafhængige studier.

Er kognitiv terapi altid det bedste valg ved psykiske lidelser?

• Forskningen peger på solide resultater ved mange diagnoser. Det betyder ikke, at alle trives med metoden, men den er et sikkert første valg i mange situationer.

Kan jeg skifte retning midt i et forløb?

• Ja. Tal med din behandler. Ofte kan elementer fra den anden tilgang integreres eller du kan få en parallel henvisning.

Hvad hvis jeg har akutte symptomer?

• Søg lægehjælp med det samme, hvis du oplever pludselige, alvorlige eller forværrede fysiske symptomer, eller hvis du har selvmordstanker.

Om kilder, evidens og åbenhed

Kognitiv terapi er bredt beskrevet i faglige opslagsværker og på psykologfaglige sider, og der findes meta-analyser, der dokumenterer effekt på blandt andet angst og depression. PSTM beskrives primært i undervisnings- og kursusmateriale, på udbyderes hjemmesider og i personlige beretninger. Der foreligger ikke uafhængig forskning, der dokumenterer effekt af PSTM. Hos IFPF gør vi meget ud af at være tydelige om dette, samtidig med at vi tilbyder et erfaringsbaseret, praksisnært rum for dem, der ønsker at arbejde med kroppen som vejviser.

Valget er dit. Nogle vælger den mest dokumenterede sti. Andre vælger en kropsnær, holistisk tilgang, der giver dyb mening for dem. Mange vælger begge dele over tid. Det vigtigste er, at du vælger med omtanke og får den støtte, der passer til netop dig.