Verden brænder på så mange planer lige nu, og der er brug for handling, der er brug for, at vi ser, hvad der sker, med klare øjne, og gør noget, med det, vi har og det, vi kan.
Jeg hørte for nylig en podcast om dette emne, med en kvinde, der siger (frit oversat) “Det kræver det største mod at se på verden, som den er lige nu, og engagere os i at bidrage med, hvad vi kan, velvidende, at det i sig selv ikke vil være nok til at gøre en forskel, men alligevel må vi engagere os.”
Jeg har reflekteret en del over, hvordan jeg kan være med til at bidrage til verden, og tænkt at det handler om at bruge de muligheder, vi nu engang har. Hvilket for mit vedkommende altså lige nu er at komme ud til dig, der læser med, med dette budskab.
Hvad vil det sige at gøre noget fra et jordbundet sted og hvorfor er det vigtigt?
At gøre en forskel fra et jordbundet (vi kan kalde det groundet) sted, er det sted, hvor vi kan gøre den største, egentlige forskel. At kunne gøre det er et privilegie og fordi jeg nu ved noget om traumer, ved jeg, at det er et godt sted at gøre det fra, men som ikke alle har mulighed for, men dem af os, der har, har ansvar for at prøve at gøre det så godt vi nu kan.
Dette er noget stof til eftertanke, vi kan tage ansvar for hver især, eller sammen, så godt vi nu kan, og velvidende at det ikke bliver fejlfrit. Samtidig giver det os et udgangspunkt at handle fra.
Eksempler på ikke-groundet handlerespons
Herunder kommer en række eksempler på, hvad der kan ske, når vi handler ud fra et “ikke-jordbundet sted”, altså fra vores egne traumer.
— at ignorere hvad der foregår fuldstændig
— at blive meget aggressiv
— at blive over-redder/martyr (at redde for vores eget egos skyld)
— at være ligeglad med det der sker
— at overspringshandle (og ikke få gjort noget)
— at være for meget en pleaser
— at være stuck i at være forvirret
— at lukke øjnene overfor hvad der sker
— at fuldstændig glemme sig selv og ikke kunne være der for dem, vi kan gøre en forskel overfor
— at føle et personligt ansvar for at gøre det hele
— at være fuldstændigt handlingslammet
— at blive bedrevidende og nedladende overfor andre
— at blive alt for perfektionistisk til at gøre noget, fordi det uanset hvad ikke er godt nok
— at synes man er for priviligeret til at man må prøve at gøre en forskel
— at synes man er for meget i underskud til at det overhovedet nytter noget
— at tro man - ene person - skal gøre det hele selv
— at være så tynget af skyldfølelse, at man ikke gør noget
— at projicere ud på alle andre, at de ikke gør nogen forskel (i stedet for selv at gøre en)
Dette er nogle eksempler - har du andre, så skriv dem som kommentar <3
Vi må kigge på disse former for respons med åbne, kærlige øjne, også selvom det er svært
Disse former for respons kommer for at dække over traumer, men faktisk ender med at skygge for at gøre den handling, der kommer til at gøre en bæredygtig forskel.
Genkender du dig selv i nogle af dem? Det gør jeg også. Det er vigtigt at forstå at jeg ikke skriver om disse handlemåder for at gøre nogen forkerte, eller for at vi skal bebrejde os selv. Hvis vi skal forandre dem, kræver det, at vi først og fremmest får en bevidsthed om at de er der, og at være med disse responser med et åbent, kærligt hjerte - de kommer fordi vi har vores sår (traumer) med os fra, hvad vi har været igennem. Når vi er i vores sår bliver vi blinde overfor virkeligheden, fordi de fylder vores synsfelt, så meget.
Hvad er vores ansvar for at bidrage til at forandre denne verden til et bedre sted?
Dette er nogle ting jeg vil anbefale dig at kigge på og arbejde med, hvis du er i en position, hvor det er muligt for dig:
Vi har ansvar for at se på det, der foregår i denne verden, med åbne øjne, og bidrage med det, vi kan - også selvom det ikke nødvendigvis gør en kæmpe forskel, og på vores privilegier.
Vi har ansvar for at undersøge og bearbejde, vores sår og traumer, der gør, at vi handler på uhensigtsmæssige måder.
Vi har ansvar for at finde vores egen kraft og muligheder for at bidrage, og gøre dem, indenfor vores ressourcer.
Vi vil muligvis have en vedvarende følelse af ikke at kunne gøre nok, og det skyldes, at det, der sker, er systemisk (/strukturelt), og at der er begrænsninger for, hvad vi kan gøre. Selvom der er disse begrænsninger, er det stadig vigtigt, at vi gør noget.
Har du nogle ting, du vil tilføje til listen, eller ideer til, hvordan du vil være med til at gøre en forskel? Så skriv dem meget gerne som kommentar, så vi kan blive inspireret af hinanden <3
Kommentarer