Autoimmune symptomer og uforløste traumer: hvad siger forskningen?

Det er blevet mere synligt, at mange med autoimmune symptomer også bærer på uforløste traumer. Klinikeres erfaring har peget i den retning i årevis. Nu begynder forskningen at tegne samme billede: traumer kan være med til at øge risikoen for, at immunforsvaret går i ubalance, og de kan forværre sygdomsaktiviteten hos dem, der allerede er ramt.

Det betyder ikke, at traumer alene “skaber” autoimmun sygdom. Genetik, infektioner, mikrobiom, miljøfaktorer og livsstil spiller med. Pointen er, at traume og langvarig stress kan være en overset medspiller, som giver mening at identificere og adressere systematisk. For patienter såvel som fagpersoner kan det åbne for nye håndtag i behandlingen og forløbet fremover.

Hvorfor kigge på traumer ved autoimmunitet?

Traumer påvirker både psyke, hormonsystem og immunforsvaret. Når kroppen står i vedvarende alarm, ændres cytokiner, hormonfeedback og nervesystemets “set-point”. Hos en person med genetisk sårbarhed kan det gøre det lettere for immunsystemet at reagere skævt.

Praktisk set ser mange, at autoimmune udbrud og flares ofte lander i kølvandet på livskriser, overbelastning eller gamle uforløste temaer, der bliver aktiveret. Hypotesen er ikke mystisk. Den bygger på solide bio-psyko-sociale mekanismer, der er veldokumenterede inden for stressforskning.

Og billedet bliver tydeligere, når vi kigger på de seneste års publikationer.

Nye data fra store kohorter

Fra 2020 til 2025 er der udkommet en række studier, der undersøger koblingen mellem traumer og autoimmune sygdomme på tværs af populationer. En systematisk meta-analyse fra 2025 fandt, at PTSD var knyttet til en samlet øget risiko for autoimmun sygdom på cirka 29 procent, med signifikante signaler for blandt andet multipel sklerose (MS), inflammatorisk tarmsygdom, reumatoid artrit (RA) og SLE Mandagere 2025.

Blandt militært personale så man en 58 procents højere risiko for autoimmune diagnoser hos deltagere med PTSD Boggs 2020. I en stor kohorte af postmenopausale kvinder gav flere stressende begivenheder samme år en markant højere risiko for RA eller SLE, og alvorlige overgreb stod særligt ud Parks 2023.

Barndomstraumer står også som en selvstændig risikofaktor. Hvert ekstra ACE-point var forbundet med højere prævalens af autoimmun sygdom i voksenlivet, med tydelige signaler for RA, SLE og skjoldbruskkirtelsygdom Köhler-Forsberg 2025. For MS fandt en norsk kohorte øget risiko hos kvinder, der havde oplevet seksuelt eller emotionelt misbrug i barndommen Eid 2022.

Endelig tyder nye data på, at fysisk traume også kan tippe balancen. Svenske data viste, at hovedtraume var forbundet med øget risiko for MS, med stærkere effekt hos genetisk disponerede Johansson 2024.

Nedenfor er en kondenseret oversigt over centrale fund.

De fleste studier er observationsdata, men billedet er konsistent på tværs af populationer og metoder, hvilket styrker troværdigheden.

Udløsning og forværring

Traumer kan virke som tændsats hos disponerede. Barndomsoplevelser sætter sig i nervesystemet og hormonbalancen i årevis, hvilket kan sænke tærsklen for sygdomsdebut. Det mønster går igen i data for RA, SLE og MS.

Samtidig ser det ud til, at traumer kan forværre sygdomsaktiviteten hos dem, der allerede er diagnosticeret. RA-patienter med PTSD har i gennemsnit højere niveauer af proinflammatoriske cytokiner, blandt andet IL-6 og TNF-α, end RA-patienter uden PTSD Maloley 2019. Lupus-studier rapporterer lignende signaler, hvor høj oplevet stress er koblet til værre sygdomsaktivitet og hyppigere flares.

Det er ikke alle, der får sygdom efter et traume, og ikke alle oplever forværring. Risikoen ser ud til at være højere ved flere traumer, svære overgreb og når stress er vedvarende.

Hvad peger mekanismerne på?

Biologien bag koblingen er ikke mystisk. Traumer aktiverer HPA-aksen og det autonome nervesystem. Ved kortvarig stress dæmper kortisol normalt inflammation, men ved langvarig belastning ændres følsomheden for kortisol, og den antiinflammatoriske bremse virker dårligere. Resultatet er mere “åben ild” i immunapparatet oversigt.

Cytokinprofilen vipper i retning af højere IL-1β, IL-6, IFN-γ og TNF-α, mens antiinflammatoriske signaler falder. Samtidig ser man skift i T-cellebalancen og tegn på øget B-celleaktivering. Det er velkendte ingredienser i autoimmun patofysiologi.

Nogle traumer skaber også fysisk sårbarhed. Ved hovedtraume kan blod-hjerne-barrieren blive mere gennemtrængelig, hvilket eksponerer immunsystemet for antigener, det ellers ikke møder Johansson 2024. Kombineret med genetisk risiko kan det forklare den stærke interaktion mellem TBI og bestemte HLA-varianter.

Der er også et epigenetisk spor. Traume er knyttet til varige ændringer i DNA-methylering af gener, der styrer immunregulering og stressrespons, herunder AHRR-signaler og kynurenin-pathways oversigt. Det kan give et mere inflammatorisk “forprogrammeret” immunmiljø over tid.

Summen af disse kredsløb gør, at uforløst traume kan holde kroppen i en tilstand af forhøjet beredskab, hvor små udløsere fører til store immunreaktioner.

Kan traume-fokuseret terapi flytte markører?

Den kliniske nøgle er, om det nytter at behandle traumebaggrunden hos patienter med autoimmune diagnoser. Randomiserede forsøg er endnu få, men et studie fra 2025 viste fald i anti-TPO-antikroppe hos personer med Hashimotos thyroiditis efter en målrettet traumefokuseret psykoterapi, sammen med bedring i stress, angst og depression Macarenco 2025. Effekten holdt ved ved opfølgning på tre måneder.

Andre terapiformer som EMDR og kognitiv terapi har i flere studier bedret livskvalitet og symptombyrde hos patienter med autoimmune lidelser, mens direkte effekter på biologiske markører stadig undersøges. Signalretningen er lovende.

Vigtig pointe: Følelsesforløsende psykoterapi erstatter ikke altid immunmodulerende medicin, hormonterapi eller kirurgiske indgreb. Den kan derimod fungere som et ekstra greb i en integreret plan, hvor man både behandler immunreaktionen og regulerer de systemer, der holder den ved lige.

Fra forskning til praksis: IFPFs Psykosomatiske Traumemodel

Hos IFPF arbejder vi med den Psykosomatiske Traumemodel (PSTM), der kobler følelsesmæssige temaer til kropslige symptomzoner og hjælper med at identificere uforløste konflikter bag vedvarende belastning. Modellen er praksisnær og struktureret, designet til at integrere med almindelig klinisk praksis og tilpasses klientens medicinske forløb.

Vi kombinerer kropsnær opmærksomhed med evidensinspirerede metoder som terapeutisk tapping (TFT/EFT), åndedrætsprotokoller og ressourceopbygning. Målet er at aflære selvangreb, kronisk hyperarousal og genoprette kontakt til reguleringssystemer, der dæmper inflammatoriske loops. Mange oplever, at smerter, træthed og stressreaktioner bliver mere håndterbare, når nervesystemet får nye spor at løbe i.

Uddannelsesforløbet er RAB-godkendt og rummer supervision, egenterapi og både live- og onlineundervisning. Det gør metoderne tilgængelige for forskellige faggrupper, fra psykologer og psykoterapeuter til kropsterapeuter og sundhedsprofessionelle i somatikken.

Efterspørgslen stiger, fordi klinikere vil have konkrete værktøjer til at møde komplekse forløb, hvor medicin ikke løser alt. Og hvor en målrettet indsats for regulering af stress og traumer faktisk kan mærkes.

Konkrete skridt for fagpersoner

Feltet bevæger sig hurtigt, men der er allerede flere handlinger, der er robuste nok til at implementere nu.

• Tidlig screening for traumer og stressbelastning

• Knyt psyke og somatik sammen: stil spørgsmål til flares i relation til livsbegivenheder, ofte en løsning

• Arbejdsdeling i teamet: medicinsk behandling, psykologisk regulering, og krop/nervestyrende praksis

• Supervision, når komplekse mønstre opstår

• Skab målbare loops: korte PROMs (Patient Reported Outcome Measures) på stress, søvn, smerte og funktionsniveau hver eller hver anden uge

• Træn patienter i korte, daglige reguleringsøvelser

Hvad kan mennesker med autoimmun sygdom selv gøre?

Det handler ikke om at gøre alt på én gang. Små, konsistente justeringer gør en forskel.

• Stabiliser søvnen: regelmæssige sengetider, mørke, ro, ingen skærm tæt på sengetid

• Kort daglig tapping eller åndedræt i 6–10 minutter

• Byg hverdagsrytmer: faste måltider, pauser, blid bevægelse med lav stressbelastning

• Aftal et “flare-kit” med din behandler

• Afgræns stressinput: beskyt kalendere og relationer, der tømmer dig for energi

• Overvej traumeinformeret terapi hos en kvalificeret behandler

• Lær tapping til selvregulering

Hvad betyder det for feltet?

Den akkumulerede evidens indikerer, at traumer ikke bare er en detalje i autoimmune forløb. Traumer er en faktor, der kan kvantificeres, adresseres og i nogle tilfælde modulere, lindre og helbrede både symptomer og biomarkører gennem traumeforløsning.

For forskningen kalder det på større RCT’er, standardiserede protokoller og biomarkørpakker, der kan følge ændringer over tid. For klinikere peger det mod integrerede forløb, hvor psykologiske og somatiske interventioner planlægges som et samlet forløb. For patienterne åbner det for meningsfulde handlemuligheder, der rækker ud over medicinjustering alene.

Hos IFPF tilbyder vi 2-dages grundkurser i PSTM, længere RAB-godkendte uddannelser og særkurser i tapping, transbiologisk traumeterapi og konstellationsarbejde. Vi ser, at solide rammer, supervision og egen træning gør fagpersoner bedre i stand til at anvende metoderne sikkert og effektivt i den kliniske hverdag.

Har du lyst til at grave videre i litteraturen, er referencerne i tabellen et godt sted at starte. Vil du omsætte det til praksis, er du velkommen på vores kurser eller i egenterapi. Når traumer får et sprog i behandlingen, får kroppen en mulighed for at slippe gamle mønstre og finde en roligere rytme. Det kan mærkes. Og det kan måles.