Somatiske terapier sammenlignet: SE, EMDR og PSTM

I praksis efterspørger stadig flere klienter og fagpersoner konkrete svar på, hvornår man bør vælge den ene somatiske tilgang frem for den anden. De tre metoder, der oftest nævnes i samme åndedrag, er Somatic Experiencing, EMDR og den Psykosomatiske Traumemodel. De har hver deres logik, hver deres måde at forstå kroppen på og hver deres styrker i et terapeutisk forløb. Når vi sætter dem ved siden af hinanden, bliver valget markant lettere.

Hos IFPF arbejder vi med et helhedsblik på kroppen og følelserne. Vi uddanner terapeuter i PSTM, tapping og traumeterapi, og vi integrerer viden fra beslægtede tilgange. Det følgende er et fagligt overblik, der hjælper dig med at finde en retning, der passer til både mål og temperament.

Hvad betyder somatisk terapi her og nu?

Somatisk terapi dækker over metoder, hvor kroppen ikke blot er kulisse for psyken, men et aktivt felt for regulering og forandring. Det handler om at arbejde med nervesystemet, sansninger, åndedræt, bevægelsesimpulser og de mønstre, der folder sig ud, når vi nærmer os svære erfaringer.

Tre grundidéer går igen på tværs:

• Kroppen spejler vores følelsesmæssige tilstande i realtid.

• Tryg, gradvis kontakt med ubehag øger kapaciteten til regulering.

• Symptomer giver information, men informationen oversættes forskelligt i hver tilgang.

SE ser kroppen som det primære sted for forandring. EMDR organiserer forandring omkring hukommelsesnetværk med kroppen som medspiller. PSTM oversætter symptomers timing og karakter til følelsesmæssige temaer, hvor kroppen forstås som meningsfuld budbringer.

Tre perspektiver på kroppen

• Somatic Experiencing: Fokus på autonomt nervesystems regulering gennem sansning, mikrodosering og naturlig udladning af fastlåste forsvarsreaktioner. Pendulering mellem aktivering og ro er en kernekompetence.

• EMDR: Struktur og protokol er tydelig. Bilateral stimulering integreres mens klienten holder et traume-billede, en negativ tanke og kropsfornemmelser i bevidstheden. Målet er, at hjernen reorganiserer materialet, så den følelsesmæssige ladning falder.

• PSTM: Kroppen antages at følge en biologisk logik. Et uventet, dramatisk, isoleret øjeblik uden strategi kan sætte en følelsesmæssig konflikt og et relateret kropsligt program i gang. Terapeutens rolle er at afdække sammenhængen og støtte konflikten i at opløses, ofte med tapping og guidet indre opmærksomhed.

Allerede her antyder forskellene sig: SE er bottom-up, EMDR er hukommelsescentreret, PSTM er rammegivende og meningsorienteret omkring symptomer.

Hvordan opleves en session?

SE

• Klienten lærer at mærke små fornemmelser, før de bliver overvældende.

• Terapeuten guider opmærksomhed ind og ud af ubehag, så kroppen kan regulere og slippe.

• Narrativet er ofte sekundært, mens mikrosignaler i kroppen er kompasset.

EMDR

• Forløbet følger en 8-faset struktur, fra historik og forberedelse til desensibilisering og installation af en mere adaptiv tro.

• Klienten følger bilaterale stimuli, ofte øjenbevægelser, mens et målrettet minde fastholdes.

• Terapeuten vurderer kontinuerligt intensitet og kropsreaktioner for at styre tempo og sikkerhed.

PSTM

• Sessionen begynder med kortlægning: hvornår kom symptomet, hvad skete der lige før og efter.

• Fokus er at identificere det følelsestema og det UDIN-øjeblik, der passer til symptomet.

• Metoderne er fleksible, ofte samtale, visualisering, åndedræt og tapping. Kroppens signaler tolkes i kontekst af temaet, og klienten får et sprog for sine symptomer.

Hvilken metode, hvornår?

Overvej mål, robusthed og præference for struktur.

Du kan hælde til SE hvis:

• du mærker meget kropslig uro, som er svær at placere i konkrete minder

• du foretrækker at arbejde langsomt, sansende og i små doser

• du ønsker at træne regulering og kropslig tryghed som grundlag

Du kan hælde til EMDR hvis:

• du har klare målbare erindringer, der trigger kraftigt

• du trives med tydelig struktur og hurtigt fokus på specifikke minder

• du er tilpas stabil til at arbejde direkte med billede, overbevisning og kropsreaktion

Du kan hælde til PSTM hvis:

• du er nysgerrig på forbindelser mellem følelser og konkrete symptomer

• du ønsker et analytisk kort over dine kropslige mønstre og deres følelsesmæssige rødder

• du vil bruge tapping og guidet indre fokus som primære værktøjer, med kroppen som budbringer af mening

• du kan kombinere en PSTM analyse med EMDR og/eller SE metoden til at forløse følelsen bag symptomet.

Ofte giver kombinationer god effekt. En klient kan bruge SE-principper for hverdagsregulering, EMDR på et afgrænset traume og PSTM til at få overblik over et symptomforløb.

Evidens og kvalitet: hvad ved vi?

EMDR er gennem flere år undersøgt i RCT’er og meta-analyser, og anbefales i internationale retningslinjer ved PTSD. Effekterne ses på kernesymptomer som flashbacks, mareridt og angst, ofte på niveau med traumefokuseret kognitiv terapi.

SE har voksende, men stadig begrænset forskning. En del studier peger på reduktion i PTSD-relaterede symptomer og somatisk spænding, om end kvalitet og stikprøvestørrelser varierer. Metoden bruges bredt i praksis, især ved komplekse mønstre og udviklingstraumer, men der efterlyses flere kontrollerede studier.

PSTM er en nyere, alternativ model uden RCT-dokumentation. Den bruges som ramme for at forstå symptomer og lede det terapeutiske fokus, men skal betragtes som supplerende. Ved fysiske symptomer anbefales altid lægelig udredning og samarbejde.

Hurtigt overblik

Sikkerhed, tempo og stabilisering

Uanset metode er klientsikkerhed vigtigere end alt andet. Gode retningslinjer i praksis:

• Start med ressourcer og tryghedsskabende praksisser, ikke med det mest smertefulde.

• Ved dissociation eller tendens til overvældelse bør tempoet sænkes, og arbejdet stykkes op i små trin.

• Fysiske symptomer, pludseligt opståede smerter eller længerevarende forværring skal vurderes lægeligt.

SE’s styrke er netop titrering og pendulering. EMDR kræver grundig forberedelse og evne til at holde kontakt til nuet under stimuleringen. PSTM inviterer til at tolke symptomer, men den fortolkning bør aldrig stå alene, når der er sundhedsfaglige alarmtegn.

Hvordan vi arbejder hos IFPF

Vores uddannelser og kurser samler en helhedsorienteret praksis. PSTM fungerer som brillerne, vi ser forløbene igennem. Den ramme gør det lettere at identificere UDIN-øjeblikke, kortlægge følelsesmæssige temaer og finde det rigtige indgreb i netop din kontekst.

• PSTM danner rammen og kobler følelsesmæssige temaer til de symptomer, der fylder.

• Tapping, både TFT og EFT, bruges som aktiv metode til at regulere ubehag mens vi arbejder med temaet.

• Åndedræt og kropslig opmærksomhed indgår, når det hjælper, ofte inspireret af SE-principper om titrering.

• Elementer fra hukommelsesfokuseret arbejde kan være relevante i særlige forløb, dog tilbyder vi ikke EMDR-uddannelse.

Uddannelsesforløbene er RAB-godkendte, supervision er struktureret, og du kan kombinere live og online. Underviserne, Lars Mygind og Nadia Zarling, har mange års erfaring i psykosomatik, tapping og kropspsykoterapi, og underviser praksisnært, så deltagerne kan omsætte metoderne til målbare forandringer i deres arbejde.

Et tænkt eksempel på metodevalg

Forestil dig en klient, Sofie, med migræneanfald og stærk belastning efter en bilulykke for tre år siden. Hun bliver trigget af lyden af bremsende biler og vågner jævnligt med voldsom spænding i kæbe og nakke.

Mulige indgange:

• EMDR: Arbejdet kunne målrettes mindet om ulykken og de første billeder fra ambulancen. Bilateral stimulering anvendes, mens den negative tanke udfordres og en mere adaptiv tro installeres.

• SE: Sessionerne fokuserer på tryg kropskontakt, mikrodosering af ulykkesrelaterede sansninger og gradvis opbygning af kapacitet til at være med aktivering, så systemet lærer at regulere uden at tippe over.

• PSTM: Terapeuten kortlægger symptomernes timing og tema, finder UDIN-øjeblikke og relaterede følelser. Tapping bruges til at reducere belastning i kroppen, mens Sofie får sprog for, hvordan bestemte følelser og situationer hænger sammen med de kropslige mønstre.

Ingen af vejene udelukker de andre. I mange forløb giver det mening at opbygge reguleringsevne først, arbejde direkte med et eller flere målrettede traumer og samtidig få overblik over symptomernes kontekst, så hverdagen bliver lettere at læse og handle i.

Spørgsmål der skærper dit valg

• Hvad er mit primære mål lige nu: mere hverdagsro, forandring på et specifikt minde eller forståelse af mine symptomers mønster?

• Hvad er mit forhold til struktur i terapi, trives jeg bedst med en fast protokol eller med en mere åben, sansende proces?

• Hvordan reagerer min krop, når jeg nærmer mig svære emner, og hvilken type tempo støtter mig?

• Hvilke ressourcer har jeg i min hverdag, der kan stabilisere mellem sessionerne?

• Er der fysiske symptomer, der bør vurderes lægeligt, før eller sideløbende med terapi?

En lille øvelse til at mærke forskellen

• Sæt dig godt til rette og registrer tre steder i kroppen, hvor der er en anelse mere behageligt end resten. Giv disse steder 10 sekunders opmærksomhed hver. (SE-inspireret ressourceorientering)

• Tænk på en mildt ubehagelig situation fra ugen. Læg mærke til den første tanke, den stærkeste følelse og hvor i kroppen du mærker det. Skift langsomt fokus mellem venstre og højre synsfelt et halvt minut, mens du danner et neutralt billede, der trækker dig tilbage til nuet. (EMDR-inspireret bilateralt fokus i tryg version)

• Vælg et aktuelt kropssymptom, noter hvornår det typisk opstår, hvad der skete i timerne før og hvilken følelse der var sværest. Spørg nysgerrigt: hvis dette symptom var en hjælpende reaktion, hvad ville det forsøge at støtte mig i lige nu. (PSTM-inspireret refleksion)

Hvis ubehag stiger markant, så stop øvelsen, vend tilbage til ressourcerne og søg professionel støtte. Øvelsen er kun til at smage på forskelle, ikke en behandling i sig selv.

Hvad kendetegner dygtig somatisk praksis uanset metode?

• Kapacitet for tempo og dosering der matcher klientens nervousystem

• Et tydeligt fokus på ressourcer og tryghed

• Evne til at skifte mellem kognition, følelse og sansning

• Klar rammesætning for mellem-session arbejde

• Villighed til at samarbejde med sundhedsfaglige ved behov

Når disse fundamenter er på plads, bliver metodevalget mere robust, og overgangen mellem tilgange glider lettere.

Hvordan IFPF kan støtte din udvikling

• 2-dages grundkurser i PSTM giver en praktisk indføring i biologisk logik, UDIN og symptomkortlægning.

• Den 3-årige RAB-godkendte uddannelse til psykoterapeut samler PSTM, tapping og kropspsykoterapi med struktureret supervision og egenterapi.

• Kurser i TFT og EFT gør det lettere at regulere følelser i rummet og hjemme.

• Transbiologisk Traumeterapi, som bruges i vores regi, kombinerer tapping med målrettet indre fokus, hvor vi arbejder praksisnært og med tydelig sikkerhed.

Vi opfordrer altid til lægelig udredning ved vedvarende eller bekymrende fysiske symptomer. Vores metoder er tænkt som støtte til helheden, ikke som erstatning for medicinsk behandling.

Tre veje, ét mål: mere frihed i krop og sind

Somatic Experiencing dygtiggør dig i at regulere indefra. EMDR kan skabe markante skift på konkrete traumer. PSTM hjælper med at forstå, hvorfor symptomer dukker op, når de gør, og hvordan du kan agere klogt på dem.

Når du vælger med omtanke, bliver næste skridt klart:

• vil du først bygge mere kropslig tryghed?

• er der ét minde, der skal afladning?

• giver et kort over symptomer og følelser mest mening lige nu?

Hvis du vil arbejde metodisk, tilbyder vi undervisning og forløb, hvor du lærer at koble følelser og krop til konkrete valg i hverdagen. Det skaber bevægelse på en måde, der kan mærkes. Skidt for skidt, med respekt for tempo, og med udsigt til målbare forandringer.