Casebaseret overblik: Psykosomatik og irritabel tarm (IBS) i PSTM

Mange lever med irritabel tarm og får at vide, at der ikke er meget at gøre. Samtidig er hverdagen fyldt af møder, transport, familieliv og en krop, der sender kraftige signaler fra maven. I IFPF møder vi ofte mennesker, der allerede har prøvet kostråd, medicin og motion, men som mangler en struktur til at koble det psykiske tryk, gamle mønstre og kroppens reaktioner. Her giver den Psykosomatiske Traumemodel et konkret sprog for tarmens signaler og en praksis, der kan skabe ro og handlekraft i hverdagen.

Hvad psykosomatik betyder, når det gælder tarmen

Psykosomatik handler ikke om, at symptomer er indbildte. Det handler om, at nervesystem, følelser og biologi kommunikerer. Tarmen er tæt forbundet med hjernen via vagusnerven og det autonome nervesystem. Når vi føler os pressede, usikre eller uden indflydelse, skifter kroppen gear. For nogle bliver maven løs. For andre går den i stå.

I PSTM arbejder vi med konkrete følelsestemaer, der ofte viser sig ved tarmproblemer:

• Grænser og plads: Kan jeg sige fra og tage min tid?

• Kontrol og slip: Hvad sker der, hvis jeg slipper taget?

• Irritation og vrede: Hvor bliver energien af, når jeg bider det i mig?

• Skam og synlighed: Må jeg fylde og være til stede, når jeg er sårbar?

• Tab og forandring: Hvordan fordøjer jeg det, der er sket?

Punkterne er ikke teorier for teoriens skyld. De er veje ind i samtaler, kropsligt nærvær og små øvelser, der kan flytte symptomerne i en retning, der mærkes.

Den Psykosomatiske Traumemodel som ramme

PSTM er en praksisnær model udviklet på IFPF, der kobler følelser til konkrete kropsområder og giver en rækkefølge for arbejdet:

1. Stabilisér nervesystemet

2. Find psykosomatiske nøgletemaer

3. Forløs lag for lag med effektive metoder

4. Integrér med nye vaner og relationer

5. Mål forandring og justér

Vi bruger metoder som terapeutisk tapping (TFT og EFT), transbiologisk traumeterapi, åndedrætsregulering, guidet opmærksomhed, relationelle mikroreparationer og dialog med kroppen. Forløb kan stå alene eller supplere lægelig udredning, kostvejledning og medicinsk behandling.

Tre cases fra praksis

Nedenstående cases er sammensat af virkelige forløb for at beskytte anonymitet. De illustrerer typiske mønstre og muligheder i arbejdet.

Case 1: Diarré og konfliktskyhed i arbejdslivet

En 34-årig kvinde med hyppige diarréer, oppustethed og panik for at være langt fra et toilet. Symptomerne var værst før møder, lønforhandlinger og rejser.

• Temaer, vi fandt: Svært ved at sige nej, frygt for at skuffe, speederen i bund uden pauser.

• PSTM-arbejde: Vi startede med regulering via åndedræt og tapping, så hun kunne sidde 10 minutter i ro uden at maven løb. Derefter konkrete grænseformuleringer og små eksperimenter i hverdagen.

• Tapping-sætning: Selvom min mave vil løbe, når jeg skal sige fra, giver jeg den lov til at være urolig, mens jeg tager min plads.

• Resultat over 8 uger: Færre akutte ture på toilettet og lavere indre alarm før møder. Hun kunne holde flere pauser og forhandle med roligere krop.

Kostændringer var allerede afprøvet via diætist, så vi lagde fokus på den psyko-neuro-somatiske del og koordinering med lægen.

Case 2: Forstoppelse og tilbageholdt sorg

En 42-årig mand med sjældne, hårde afføringer, mavekramper og en fornemmelse af at holde alt inde. Han beskrev sig selv som effektiv og kontrolleret, men med søvnproblemer.

• Temaer: Tab af en forælder for mange år siden, aldrig grædt, ansvarsbærer i familien.

• PSTM-arbejde: Blide kropsøvelser, hvor opmærksomheden lå på tyktarmens rute i maven, kombineret med langsom udånding og tapping på meninger om at være svag. Vi arbejdede med at give tårer social tilladelse.

• Hjemmeøvelse: 12 minutters daglig rutine med maveåndedræt, skulderafspænding og en sætning på papir: Hvad vil jeg slippe i dag?

• Resultat over 6 uger: Mere regelmæssig afføring og færre kramper. Ikke fordi alt var væk, men fordi kroppen begyndte at give efter i korte vinduer. Han sov bedre og havde lettere ved at sige, når noget var for meget.

Case 3: Skiftevis diarré og forstoppelse, skam og socialt pres

En 28-årig kvinde med skiftende afføringsmønster, mavesmerter og social tilbageholdenhed. Hun følte skam over at være afhængig af at kende toiletforhold og undgik dates og fester.

• Temaer: Frygt for at blive set i en sårbar situation, perfektionisme, kritik i barndom og uddannelsesmiljø.

• PSTM-arbejde: Styrkelse af tryghed i rummet, orienteringsøvelser, små eksponeringer med venlig indre dialog, tapping på skamreaktioner, spise med opmærksomhed uden at scanne kroppen hvert minut.

• Resultat: Mindre indre alarm ved planlagte sociale aktiviteter, mere fleksibilitet i madvalg og aftalt plan for pauser, så kroppen fik et forudsigeligt tempo.

Fælles for cases er, at symptomerne ikke blev ignoreret. De blev anvendt som kompas for tempo, tema og metode.

Tarmens sprog: kortlægning af mønstre

Vi spørger ind til, hvornår tarmen taler højest:

• Før præstationer og svære samtaler

• Når der er stilstand, ventetid eller ferie

• Ved uforudsigelighed i dagen

• I bestemte relationer

• Efter grænsesætning eller mangel på samme

Tendensen siger noget om temaet. Og temaet peger på en vej ind.

Symptommønstre, følelsestemaer og øvelser

Tabellen er ikke en diagnose. Den er en invitation til nysgerrig afprøvning.

Metoder vi bruger til at regulere og forløse

• Terapeutisk tapping

  • Let banke på punkter på håndkant, øjenbryn, side af øje, under øje, under næse, hage, kraveben, under arm, toppen af hovedet.

  • Sætninger spejler både ubehag og villighed til at være med det: Selvom min mave strammer til, vil jeg give den mere plads i dag.

  • Tempo og tryk tilpasses, så kroppen hele tiden føler sig nogenlunde tryg.

• Åndedrætsregulering

  • Længere udånding end indånding, for eksempel 4 ind og 6 ud.

  • Blød mave, ingen tvang. Fokus på rytme, ikke perfekt teknik.

  • Blid summen eller forsigtig brummen kan stimulere ro via vagusnerven.

• Transbiologisk traumeterapi

  • Forløsning af mere end 30 forskellige typer af traumer, typiske 1-3 traumer per session.

• Mikroeksponering i hverdagen

  • Gå 5 minutter uden telefon efter frokost.

  • Drik et glas vand og vent 2 minutter, før næste aktivitet.

  • Sæt en aftalt pause i kalenderen som en uforhandelig aftale.

Metoderne er praktiske, målbare og kan lægges ind i en travl hverdag. Små skift får kroppen til at falde til ro i korte vinduer. Over tid kan vinduerne blive længere.

Når vi vurderer forløb, måler vi både med krop og pen

Vi bruger flere simple markører:

• SUD-skala på ubehag fra 0 til 10

• Bristol Stool Chart til afføringskonsistens

• Dagbog over triggers, søvn og stress

• Subjektiv fornemmelse af kontrol og tryghed i sociale sammenhænge

• Session-til-session mål på symptomhyppighed og varighed

Tallet er aldrig hele sandheden. Men det giver retning.

Samspil med læge og kost

IBS er en klinisk diagnose med udelukkelse af andre tilstande. Ved alarmerende tegn henviser vi altid til læge og samarbejder med sundhedssystemet. Kontakt læge ved:

• Blod i afføring

• Uforklarligt vægttab

• Feber, natlige symptomer

• Debut over 50 år uden forklaring

• Stærke, tiltagende smerter

Kost og medicin kan være hjælpsomme. Mange har glæde af at få afklaret fødevarers rolle i roligt tempo, helst i samarbejde med fagperson. I PSTM lægger vi fokus på nervesystem og følelser, så kost ikke bliver endnu en kampplads.

Forskning og klinisk praksis

Faglitteraturen peger på en tydelig forbindelse mellem tarm og hjerne. Psykologiske indsatser kan reducere IBS-symptomer hos en del mennesker, blandt andet kognitiv terapi og gut-directed hypnose. Evidensen for tapping og beslægtede metoder er voksende med lovende resultater på angst, stress og somatiske symptomer. Vores erfaring er, at en kombination af regulering, relationelt arbejde og målrettet opmærksomhed på tarmens sprog giver en praktisk vej for dem, der har prøvet meget uden varig effekt.

Vi lover intet mirakel. Vi lover et håndværk, der kan læres og afprøves.

Sådan kan en PSTM-session se ud

• Kort tjek ind: Hvor er kroppen i dag, på en skala fra 0 til 10?

• Mål for sessionen: Hvad ville gøre i dag til en lille succes?

• Regulering: Åndedræt og tapping, så kroppen får mere plads.

• Kortlægning: Hvornår kommer symptomet, og hvilket tema banker på?

• Forløsning: En eller to øvelser, der møder temaet skånsomt.

• Integration: Hjemmeøvelse designet til hverdagen, 5 til 15 minutter.

• Afslutning: Ny måling og aftale om kontakt, hvis noget spidser til.

Tempoet styres efter kroppen. Vi går ikke hurtigere, end maven kan følge med.

Hjemmeøvelser der gør en forskel

Prøv én af gangen i 10 til 14 dage, og skriv kort, hvad du bemærker.

• Maveåndedræt 7 minutter hver aften

• 2 minutters tapping på håndkanten med sætningen: Jeg giver min mave tilladelse til at tage plads i dag

• Ét venligt nej hver dag, også i små ting

• En toilet-venlig plan for dagen, så kroppen oplever forudsigelighed

• 12 timers natlig spise/ikke-spise vindue, hvis det føles roligt for kroppen

• 5 minutters langsom gåtur efter frokost uden skærm

Det er ofte rytmen, ikke intensiteten, der skaber skift.

Fejl vi ofte ser, og hvad der virker bedre

For meget på én gang

• Bedre: Vælg én metode, følg den i to uger, evaluer.

Overhør kroppen

• Bedre: Giv symptomet to minutter opmærksomhed, før du handler.

Tvinge åndedræt og øvelser

• Bedre: Find det mindst anstrengende skridt, der stadig mærkes.

Glemme relationer

• Bedre: Del en klar aftale med en nær person, så du ikke står alene på dårlige dage.

IFPF’s faglige ramme og kvalitet

Hos IFPF arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang, der skaber bro mellem følelsers logik og kroppens signaler. Vores uddannelser og kurser i den Psykosomatiske Traumemodel rummer:

• Et praksisnært kort, der kobler følelsestemaer til kroppens områder og typiske symptomveje

• Evidensinspirerede metoder som tapping, åndedræt og guidet kropsopmærksomhed

• RAB-godkendt 3-årig uddannelse til traumeforløsende psykoterapeut med speciale i psykosomatik

• Struktureret supervision, egenterapi og cases med tydelige målepunkter

• En fleksibel kombination af live- og online-undervisning

• Erfarne undervisere, Lars Mygind og Nadia Zarling, med både faglig dybde og spirituel indsigt

Vi udbyder 2-dages grundkurser i PSTM, forløb i terapeutisk tapping, masterforløb og korte onlinekurser, samt bøger og materialer til fordybelse.

Et kort værksted: 12 minutter til mave-ro

• Minut 0 til 2: Sæt dig behageligt. Læg en hånd på maven. Registrér 3 neutrale kropslige detaljer.

• Minut 2 til 6: Ånd ind på 4, ud på 6. Tæl roligt, ingen tvang. Slip skuldrene ved hver udånding.

• Minut 6 til 9: Tapping på håndkanten og kraveben. Sætning: Selvom maven er urolig, vælger jeg at gå langsomt frem i dag.

• Minut 9 til 11: Orientering. Se 5 ting, lyt til 3 lyde, mærk 2 kontaktpunkter.

• Minut 11 til 12: Notér på en skala 0 til 10, hvor du er nu. Aftal med dig selv et stille skridt i den næste time.

Gentag 5 dage i træk. Mål, hvad der sker. Justér.

Når tarmen bliver et kompas

Tarmen reagerer ofte før hovedet fatter, at noget presser på. Sygemelding, skænderi, uudtalte krav eller gamle sår kan slå direkte igennem i maven. I stedet for at psykologisere alt eller medicinere alt kan man gøre noget tredje: bruge kroppens signaler til at tilpasse tempo, udtrykke behov og styrke regulering.

I praksis betyder det, at vi oversætter maveflimmer, tryk og knuder til konkrete valg. Det kan være en pause mellem møder. En mild grænsesætning. En ændret måde at være i et rum på. Eller en aftale med en nær person om at gå, når maven siger stop.

Den type valg er træning. Ikke en test, man kan dumpe.

For terapeuter og behandlere

PSTM giver et lagdelt kort, der kan forankre klinisk dømmekraft:

• Vurder aktuel regulering før du går efter dybe temaer

• Find nøgletemaer via tarmens timing og relationelle mønstre

• Vælg én primær metode pr. session og mål effekt

• Hold fokus på integration i hverdagen

• Dokumentér med SUD, bristolscore og funktionel deltagelse

Supervision og egenterapi er ikke luksus. Det er drivkraften bag sikker og effektiv praksis.

Ressourcer hos IFPF

• Grundkursus i PSTM over to dage med cases, øvelser og målingsværktøjer

• Kurser i TFT og EFT, fra introduktion til avanceret praksis

• RAB-godkendt 3-årig uddannelse med specialisering i psykosomatik

• PSTM master og konstellationer for erfarne behandlere

• Online minikurser og e-læring, der passer ind i en travl kalender

• Bøger og materialer, herunder Din Bevidste Krop

• Supervision, egenterapi og foredrag for fagmiljøer

Du er velkommen til at kontakte os for at høre om aktuelle hold, indhold og optagelseskrav.

Et par sidste faglige tips til hverdagen

• Sæt alarmen 3 gange om dagen, kun til 90 sekunders rolig udånding

• Læg telefonen i et andet rum under måltider

• Lav en aftale med en ven eller kollega om at gå 10 minutter i ro, to gange om ugen

• Skriv 3 linjer hver aften: Hvad gjorde mig tryg, hvor mistede jeg ro, hvad vælger jeg i morgen?

• Husk, at symptomet ofte stiger lidt, når man prøver noget nyt. Gå tilbage et halvt skridt, ikke helt væk

Når kroppen bliver hørt, falder den oftere til ro. Når roen får rytme, følger maven ofte med. I det rum kan både fagpersoner og privatpersoner skabe forandring, der kan måles og mærkes.